23948sdkhjf

Driftsdirektør forlader TCM Group

Køkkenkoncernen er gået på jagt efter Karsten Rydder Pedersens afløser

TCM Group skal have ny driftsdirektør. 

Karsten Rydder Pedersen informerede torsdag køkkenkoncernen om, at han forlader selskabet og jobbet som CCO. Det fremgår af en selskabsmeddelelse fra TCM Group.

Det sker ifølge meddelelsen ”efter personlige overvejelser”. 

- Der bliver nu igangsat en proces for at finde Karsten Rydder Pedersens afløser, fremgår det endvidere.

12 år i koncernen
Karsten Rydder Pedersen har ifølge hans LinkedIn-profil været ansat ved TCM Group siden 2006. Først med titel af Business Development Manager og siden 2009 som COO.

Før tiden hos TCM har han blandt andet været hos konsulentvirksomhederne Qvartz og McKinsey & Company.

TCM Group står bag mærkerne Svane Køkkenet, Tvis Køkkener, Nettoline og kitchn. Køkkenproducenten omsatte i 2017 for 817 millioner kroner - en vækst på 36 procent i forhold til 2016, hvoraf 18 procent var organisk vækst.

I 2018 forventer TCM Group en omsætning på 870-900 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094